lørdag den 16. marts 2013

Reality-freak, stalker og muligvis stjernepsykopat

Jeg læser film og medievidenskab på tilvalg i øjeblikket. Dette semester taler vi en del om Tv og hvem der ser hvad, og ikke mindst hvorfor.

Jeg er ret hurtigt blevet kendt som hende der gladeligt indrømmer, at jeg ser reality, hver dag. Eller helst hver dag. Det har chokeret nogle af mine medstuderende, særligt dem hvor det nærmest ikke kan blive niche-agtigt nok før de vil så meget som overveje at se det. Og fred være med det. Du må se hvad du vil i fjernsynet, jeg dømmer dig ikke. Men jeg vil også have lov til at se det jeg vil. Og det er jo ikke fordi jeg kun ser reality. Det handler bare om, at jeg ser fjernsyn om aftenen/natten, og på det tidspunkt af døgnet kører jeg på absolut sidste blus, og så hjælper det sgu lidt at intelligensniveauet i det jeg ser, er lavere end gennemsnittet. Så slapper jeg af.

Jeg kom også til at indrømme, at jeg elsker Monte Carlo drengene, og at jeg derfor vidste præcis hvornår de havde reklameret for deres Tv program, og hvornår de ikke havde. Det blev der smilet lidt høfligt af. Men om det var fordi jeg fremstod som lidt af en stalker, eller fordi de mente at mit valg af eksempel ikke var niche-agtigt nok, eller om de måske bare troede jeg var stjernepsykopat, og de følte de var nødt til at føje mig, ved jeg ikke. For jeg har set mig nødsaget til bare at være mig selv. Og så længe jeg er mig selv, får jeg vist ikke meget mere end et godmorgen, jeg er jo ikke niche-agtig nok.

Heldigvis ved jeg at, jeg ikke er den eneste derude. Og jeg blev også bekræftet i, at der sgu er nogle fordele ved at se de her programmer. Jeg er bare glad for, at jeg ikke er i fare for, at blive så niche-agtig, at jeg nærmest ikke ved hvem jeg er længere.

Jeg ved præcis hvem jeg er, næsten.

Jeg hedder Heidi,
Jeg elsker Paradise Hotel,
Jeg ser Big Brother, nogengange.
Jeg har skaffet et signeret billede af Linse Kessler til min mor,
Jeg elsker krimiserier,
Jeg er ikke fan af DR2,
Jeg elsker Harry Potter,
Jeg 'stalker' Tv-personligheder på facebook,
Og sidst men ikke mindst,
Jeg er ikke syg i hovedet, jeg er bare alt alt A L T for ærlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar