onsdag den 27. marts 2013

Mor Mona og Heidi på tur, igen

Når jeg er hjemme ved min mor skal der altid ske et eller andet. Det være sig en tur på landet, en tur i en majslabyrint, eller en køretur der tager overhånd, og pludselig har taget tre timer. Det er egentlig ligemeget hvad der sker, men vi ender altid med et eller andet.

I dag formåede vi at være de eneste påskeglade mennesker da vi var et smut over grænsen. Der var mange børnefamilier afsted, og de her børn blev transporteret i eller på vognen. I princippet var min mor og jeg jo også en lille børnefamilie på tur, så en-to-tre hoppede jeg op på vognen, og så prøvede jeg ellers at holde balancen mens min mor kørte vognen, som havde hun drukket fem store fadøl.
 
 

Vi havde det egentlig ret sjovt, men vi fik så ustyrligt mange mærkelige blikke og løftede øjenbryn, at det ligesom tog luften lidt ud af ballonen. Fleggaard var selvfølgelig fyldt til bristepunktet med mennesker der ikke kunne, eller ville, overskue menneskemylderet, og konstant og hele tiden gjorde opmærksom på deres utilfredshed, det være sig med løftede øjenbryn, høje suk og hvad har vi ikke alt. Og det er så her jeg tænker: Hvad fanden i helvede laver du i Fleggaard i påskeferien, med alle dine børn, om eftermiddagen, på alles fucking fridag, hvis du ikke vil tage det med et smil? Jesus altså.

Anyways, vi har haft en hyggelig dag. Og vi har, ganske traditionelt, sluttet den på sofaen. Her har vi ligget og pruttet om kap - Ja, vi har. Og vi har netop røget en godnatcigaret side om side, mens vi, ganske traditionelt og ucharmerende, stod og snottede og harkede om kap. Jep, det er et charmerende lille univers vi har skabt os her i Sønderjylland. Og vi fucking elsker det.

Nu står jeg så med et mindre logistisk problem, for jeg skal have fragtet disse ting til Odense på fredag, og eneste hjælpemidler jeg har er: en kuffert på hjul, en sportstaske, et tog og min veninde. Men hvor der er vilje er der vej. Og hvis ikke andet er der taxaer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar