fredag den 1. marts 2013

Knowing when it's time to quit

Nogle gange tager ting bare overhånd. Nogle gange skal du lægge tingene fra dig, inden du kommer for godt igang. Nogle gange skal du give slip. Nogle gange skal du indse at der er ting der bare ikke er gode for dig. Nogle gange skal du acceptere at der er nogle ting, du ikke kan holde til, også selvom alle andre kan.

.. Folkens, Jeg tror jeg er nødt til at stoppe med at se Paradise Hotel.

Det er ikke godt for mig. Specielt den her uge har været hård. Jeg har råbt af Tv'et. Jeg har slukket det i vrede, for at tænde det igen lige bagefter. Jeg har stalket alle deltagerne på facebook, ja jeg har. Jeg har måtte acceptere at Malene kommer fra min hjemby. Jeg har måtte erkende at hun er det mest forfærdelige ansigt udadtil for den lille by. Jeg har måtte erkende at Paradise Hotel er et lorteprogram, som jeg er dybt afhængig af. Jeg har måtte erkende at det er sværere at lade værd med at se det, end det er at lade være med at ryge.

Jeg har været rasende på deltagerne, også har jeg haft ondt af dem. Så har jeg grint af dem, også har jeg følt for dem.

Det er ikke meningen, og jeg tror heller ikke det er sundt, at have et sådant forhold til et realityprogram, slet ikke et program med så unge (og blanke) deltagere.

Jeg tror ikke jeg kan stoppe nu, jeg er for langt inde i det. Men jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt (bortset fra at opsige mit abonnement ved yousee), for at jeg ikke ser det næste år. Jeg vil virkelig prøve.



Ps. Har i forresten været forbi hos Miriam? Hun laver Paradise recaps hver uge! Fan-fucking-tastic! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar