fredag den 29. marts 2013

Jeg har taget en beslutning!

Jeg har fået sendt en ansøgning afsted til kandidaten. Jeg ved ikke hvorfor jeg var så meget i tvivl. Der er kun et valg for mig.

Det har været en lettelse at få sendt den ansøgning afsted. Kultur og Formidling lyder også rigtig spændende. Men jeg har undersøgt sagen. Og hvis jeg har argumentationen i orden, og hvis jeg gider søge den ene forhåndsgodkendelse efter den anden, så kan jeg sagtens få lov til at tage fag fra de andre studier. 

Konstant og hele tiden bliver man punket med, at man skal tage den rigtige uddannelse, man skal tænke på samfundet og man skal tænke på fremtiden. Med denne her beslutning har jeg været totalt egoistisk. Jeg har kun tænkt på mig selv. Jeg har tænkt over, hvad der gør mig glad. Og det gør bøger altså, og alt hvad der har med bøger at gøre (selvom jeg lige har efterlyst min læselyst, den har dog indtil september til at finde hjem igen). Om der er nogen fremtid i det? Ingen idé - men jeg bliver i hvert fald glad, også må resten komme senere.Jeg får mine ord. Masser af ord. Og en dag bliver de forhåbentlig til mine egne ord. Indtil da vil jeg nyde mit, i samfundets øjne, "hyggestudie", og så vil jeg sparke røv og sætte alle de haters på plads, når jeg en dag bliver deres chef/kollega/yndlingsforfatter/svigermor. Basta.

1 kommentar:

  1. Jeg elsker det for dette indlæg. Du har helt ret. Fremtiden er en skræmmende størrelse (og mediedækningen på det seneste har ikke ligefrem beroliget mig), men selv hvis man skulle ende på et kedeligt kontor når man er færdig, kan det vel aldrig ændre på, at man har brugt sin studietid på noget, man har elsket og nydt. Det kan jo aldrig være spildt.

    <3 Vi kommer til at vise de politikere, at en uddannelse kun er ubrugelig, i det øjeblik man ikke gider den. Vi vil det her, vi brænder for det - og det gør den langt mere værd end samtlige ingeniøruddannelser ville være i vores situation.

    Jeg glæder mig til at vende tilbage til bøgerne. Vi ses!

    SvarSlet