fredag den 1. marts 2013

I dag har jeg lært

At jeg ikke bare kan gå i H&M efter en top, men jeg fik et par lækre bukser og en flot hvid skjorte ud af det.

At det ikke har været tåget udenfor i månedsvis. Mine vinduer skal bare pudses. Tak sol.

At lovlige cykellygter slet ikke er så dyre, og heller ikke svære at montere. 

At brormand ved hvor alt værktøj kan købes. Og hvad det hedder. (Jeg har dog glemt det igen) 

At læger ikke altid bruger de bedste formuleringer. Long story. 

At gamle damer i Føtex går rigtig langsomt, og ikke reagerer positivt på ordene "Undskyld, må jeg lige gå bag om dig?" 

At jeg sagtens kan være effektiv fra morgenstunden af. Så længe solen skinner. 

At jeg sagtens kan udskyde tøjvask i flere dage. Specielt når jeg har gemt vaskekurven. 

At man sagtens kan gemme ting i en 40 m2 lille lejlighed. 

At det ikke er min nabo der bruger meget hvidløg i sin mad, heller ikke en fra gangen. Det er derimod en fra gangen ovenpå. Jeg mangler stadig at lære hvordan lugten kommer nedenunder, og hvor meget vedkommende bruger, for det er altså rigtig slemt. 

At min fjernsyn stadig siger en irriterende jeg eksploderer måske snart lyd. Jeg har bare vænnet mig til den, så jeg hører den ikke længere. Det er så både godt og skidt. 

At jeg stadig er kæmpe fan af lister. 

At foråret endelig er her. Tag den lorte vinter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar