torsdag den 28. marts 2013

Fjernsynet burde virkelig sige til når

... Du tænder det klokken lort om aftenen, og DR1 har valgt denne aften til at vise "Mænd der hader kvinder", og du selvfølgelig ramler lige ind i den der mega creepy voldtægtsscene i starten.

... Du zapper lidt rundt og pludselig bliver konfronteret med et røvhul af dimensioner (ja et rigtigt røvhul) i "Krop Umulig", som bliver filmet fra den helt rigtige (forkerte) vinkel, mens de zoomer og zoomer, og du bare ikke kan kigge væk.

... Du lige vil forbi TV3, og du skifter kanal i det sekund de zoomer ind på liget i NCIS (jeg ved godt de ikke er rigtig døde) der har fået åbnet brystkassen.

... Du tænker: "Criminal Minds" det er lang tid siden, og du tuner ind, lige som de viser et hjemmerøveri der ser meget virkeligt og meget forfærdeligt ud.

... Du er mega sulten, ikke har nogen penge, eller noget i køleskabet, og skal til at zappe forbi "Master Chef", "Det Søde Liv" eller lignende.

... De viser endnu en dokumentar om anden verdenskrig på DRK, helt ærligt vi kan godt historien nu.

Jeg beder jo ikke om så meget. Jeg beder bare om et fjernsyn med samme funktion som twitter. På twitter er det nemlig ikke alle billeder der vises med det samme. Nogen gange skal du lige klikke "OK", før du må se billedet, for det kan indeholde ømtåleligt indhold. Fair nok.

Hvorfor kunne der ikke lige poppe en lille notits op når du tænder fjernsynet meget sent om aftenen, og du uforvarende ender på DR1 som viser voldtægtsscenen i "Mænd der hader kvinder"? Jeg kunne godt have brugt en lille: "Stop Heidi, vi viser voldtægt i øjeblikket, pust ud og forbered dig" notits. Jeg blev skræmt fra vid og sans, og var pludselig ikke særlig træt længere. Det var altså feje hold.


2 kommentarer:

  1. Oh, yes, jeg er helt enig. Og kan det så ikke også lige sige til, før der kommer uhyggelige lyde?! For det er jeg altså heller ikke særlig god til :.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det burde følge med fjernsynet. Eller også skulle et muligt tilkøb være "En tøse fjernbetjening", som netop skulle have et lille tryk på "OK" før den går videre.

      Slet