mandag den 4. marts 2013

Cry Baby

Jeg er for det meste meget "cool, calm og collected", sådan udadtil i hvert fald. Jeg holder for det meste hovedet koldt, og har også fået at vide, at jeg er den person man ringer til, når det hele bliver lidt presset (Tak for den!).

Men jeg er også meget følelsesladet. Min mor sagde engang, at jeg var typen der sagtens kunne håndtere pressede situationer, overraskelser eller lignende, men når det kom til noget med følelser var jeg helt væk. Og det er ikke engang løgn.

Jeg har virkelig nemt ved at græde. Altså sådan rigtig tude. Jeg tuder ikke som sådan når jeg bliver sur, eller over småting. Men jeg har alligevel nemt ved det. Jeg tuder til en sørgelig film, en romantisk film, frieri videoer, true story videoer - alt det skidt. Jeg kan sidde i timevis og torturere mig selv. Jeg ved hvad de her film gør ved mig. Og jeg ser dem alligevel. Jeg ved hvad der sker med mig, når Sirius/Dobby/Dumbledore/Snape dør i Harry Potter bøgerne, men jeg læser det hele alligevel. En særlig lykkelig slutning? Jeg tuder. Et sødt kort? Jeg tuder.

Det er både godt og skidt, for det har virkelig lært mig at navigere rundt i youtube helvedet. Men når jeg falder over en video, jeg ved vil sætte gang i tårerne, så ser jeg den jo alligevel. Det er så dumt, men det er vel et eller andet sted også ret smukt. Og et eller andet sted, så vil jeg sgu hellere have nemt til tårer, end jeg vil være en følelseskold skid. Jeg brokker mig kun, fordi det ikke er skide praktisk når man sidder i toget/på uni/på biblioteket.

Jeg har samlet nogle af "favoritterne" herunder, prøv at se om i kan holde tårerne tilbage.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar