søndag den 3. februar 2013

The Wizard of Oz: Frank L. Baum

Hvis i ikke har læst denne lille klassiker, så synes jeg i skal komme i gang. Og jeg synes også i skal få set filmen, ja det er en gammel sag, men den er stadig fantastisk. (Og det var et af de første (vellykkede) forsøg på technicolor film - jeg har lært noget i film- og mediehistorie).

I kender sikkert allesammen historien. Dorothy bliver i en storm ført til Oz, hvor hun ved et uheld slår den ene af de onde hekse ihjel. Hun bliver hyldet, og kan leve resten af sit liv som en slags kongelig. Men Dorothy vil bare gerne hjem. Men det er kun troldmanden der kan hjælpe hende med det. Så Dorothy må drage til "The Emerald City", og bede om hjælp fra troldmanden. På sin vej (On the Yellow Brick Road) samler hun en blandet flok af rejsepartnere op. Scarecrow, the Cowardly Lion og the Tinman. Som i enhver anden bog bliver de udsat for en del prøvelser, men de klarer den trods alt.

Jeg vil ikke sige så meget andet end, at det er en fantastisk historie, en sød lille fortælling som skal læses af alle.

Jeg har en udgave fra Puffin Classics. Den er så fin og flot, og så er den fyldt med illustrationer. Jeg elsker den, og jeg går i barndommen ved bare at tænke på den.

Læs den!

Ps. I kan følge mig på GoodReads, skulle i have lyst, i finder mig ved at klikke på fanen hvor der står "GoodReads" - Svært ik?





Ingen kommentarer:

Send en kommentar