torsdag den 28. februar 2013

Silver Linings Playbook

Da jeg var i biografen for at se Oscar showet, viste de Silver Linings Playbook inden showet startede. For noget tid siden læste jeg bogen, og jeg var meget begejstret.

Filmen er anderledes end bogen. Sådan er det altid. Men denne gang havde de faktisk ændret de sidste 100 sider ret drastisk. Heldigvis gjorde det ikke rigtig noget. I og med jeg læser meget, har jeg udviklet (hvis jeg selv skal sige det) en formidabel evne til at adskille bogen og filmen. Jeg ser dem som to vidt forskellige ting, og det har hjulpet mig rigtig meget.

Historien følger Pat. Han er netop blevet udskrevet fra en mentalinstitution, og skal nu bo hos sine forældre indtil han er helt ovenpå igen. Hans højeste ønske er at blive genforenet med sin kone, Nikki, men hun har et polititilhold mod ham, og han vil også gerne være i god form inden de ses igen. 

Men i mellem tiden møder han Tiffany. Hun er hans bedste vens kones søster, hun er ved at komme sig over tabet af hendes mand. 
I starten ønsker Pat ikke at have noget med hende at gøre, han mener nemlig ikke han har behov for nogle fristelser inden han genforenes med Nikki. 

Midt i alt dette finder vi nogle formidable biroller. Vi ser Robert De Niro i rollen som Pats far, han er skrevet en del om i forhold til bogen. han er mere nærværende, men også ludoman.
Patti Weaver spiller Pats mor. Hun er ikke blevet skrevet om til filmen. Hun er stadig en forvirret dame, med en stor kærlighed og tro på sin søn.

Sammen kommer Pat og Tiffany videre, og får en smule mere styr på deres liv. Vi følger dem i deres få opture og deres mange nedture, og man sidder tilbage med en følelse af, at disse mennesker ikke er psykisk syge, de er bare mennesker (og helvedes temperamentsfulde). 

Filmen er rigtig godt lavet. De er, som nævnt, gået en smule væk fra bogen her og der. Men de har sgu gjort det godt. Filmen var også nomineret til et hav af Oscars. Bedste manuskript baseret på en bog, bedste instruktør, bedste film, bedste kvindelige birolle, bedste mandlige birolle, bedste mandlige hovedrolle og bedste kvindelige hovedrolle (og den hev Jennifer Lawrence faktisk hjem). 

Jeg synes alle skuespillerne gør det fantastisk. det er nogle svære roller at spille. Det er en svær bog at filmatisere. Og det er nogle svære emner at skulle takle i en romantisk komedie (et prædikat som jeg synes er helt forkert forresten). 

Filmen har først premiere i Danmark i april. Men jeg vil anbefale jer alle at se den (og ikke mindst læse bogen). Jeg er lykkelig over at det var den film de viste inden oscarshowet, selvom jeg ville have taget i biografen alene, hvis jeg ikke kunne have fundet nogen at tage med. 




 



1 kommentar:

  1. Den var virkelig SÅ god. Jeg var meget positivt overrasket! - men nu var det jo også gået min næse forbi, at vi skulle se film inden showet :-D Super flot, Debbie! Den distræte type altid!

    SvarSlet