søndag den 27. januar 2013

Ugens idioter: Folk på internettet

Ikke jer, overhovedet ikke jer! I er rare, i finder jer sgu i lidt af hvert fra min side, og det kan jeg kun være taknemmelig for. De mennesker jeg taler om her, er de idioter der er tror de er så højt til hest, at de tror de skal belære alle andre om moral, etik og hvad der er politisk korrekt, de mennesker der tror de er bedre end alle andre, fordi de ikke forstår god gammeldags humor.

Lad os starte her: På Overhørt i Danmarks facebookside.

Hvis i ikke kender Overhørt i Danmark, så er det en blog/facebookside, hvor menig-mand-Danmark kan indsende citater, brudstykker af en samtale eller lignende. Samtalen kan være latterlig, rørende, dum, sød eller sjov, det er op til dig. Administratoren vælger så nogle ud, som bliver postet begge steder. Det er muligt at indsende det anonymt (ahem guilty!), og så er det ellers op til de andre at like, disse eller ignorere indlægget. 

For det meste, eller det er faktisk sjældent, tager folk på siden citaterne for hvad de er; brudstykker af en samtale, ofte ude af kontekst og griner lidt af det. Men en ny tendens er sprunget frem derinde. Når man indsender et citat, bliver man bedt om at beskrive de personer der taler. Når man skal beskrive personer man ikke kender, falder man ofte i, lad os kalde den, stereotyp-fælden. Og lige i dette tilfælde synes jeg det er okay.

Misforstå mig ikke. Jeg er ikke fan af stereotyper, jeg hader fordomme, når folk dømmer andre alene på deres udseende, accent, tøj, hund, cykel og så videre, men lad os nu bare indse det, enkelte ord sætter bare gang i en tankerække som vi ikke kan styre. Det betyder ikke at vi nødvendigvis har fordomme om de personer, det betyder bare at vi er mennesker. 

Men når det handler om Overhørt i Danmark er det nødvendigt. Tænk over det, en historie bliver bare bedre hvis du kan få et billede i hovedet af de involverede. Det er jo også helt op til dig selv, hvilket billede du danner dig. Et eksempel derinde fra er en person der blev beskrevet som: Kamphunde ejer typen. Nogen ser en ganske almindelig hundeejer, andre ser en mand i joggingbukser, med guldkæde og tatoveringer, andre ser noget helt tredje. Og fuck nu det. Det er sgu da okay. For det er jo ikke ensbetydende med at du går ind for hundeloven, eller at du er racist, eller at du dømmer folk på deres hund, det er blot den fucking association du får, når du hører ordet kamphund.

Men på Overhørt i Danmarks side flipper brugerne fuldstændigt ud. Det er jo ikke sjovt. Hvordan ser en kamphundeejer ud. Hvorfor sætter i folk i bås. Hvad fanden bilder i jer ind. BlablablablablablFUCKINGbla! 

Hold dog op, og kom ned fra din alt for høje hest. Chancerne for at du flipper skråt, fordi du fik et "politisk ukorrekt" billede i hovedet, er meget stor. Så mener du pludselig det er forkert, for sådan kan man da ikke stemple andre mennesker.
Men, der var jo ikke nogen der stemplede nogen. Overhovedet. To mennesker blev beskrevet, de havde en latterlig samtale, den blev delt. Du flippede ud. Det er så dumt.

Diskussionen trak i langdrag under den post, og det endte med en diskussion om hunderacer og "hvorfor kalder i det kamphund, det er en muskelhund"-debat. Det var så dumt, og det førte til denne kommentar fra mig:

"Jeg forstår ikke hvorfor hver eneste post, fører til en debat om stereotyper. En beskrivelse af en person vil altid føre til at de bliver sat i en form for bås. En beskrivelse af en situation man ikke selv har overværet, bliver altid bedre og sjovere, når man har mulighed for at danne et billede i hovedet. En kamphundeejer, er i nogens optik en mand i joggingbukser, med tatoveringer og guldkæder. Andre ser enhver hundeejer for sig. Det ændrer dog ikke på det faktum, at en historie bare er bedre, når man kan danne sig et (nogenlunde præcist) billede i hovedet. Slap nu af."

Jeg var en smule nervøs for at poste den kommentar, for jeg har tidligere oplevet, at nogle brugere derinde gik i koma, og begyndte at sende privatbeskeder til mig, heldigvis kan folk blokeres, og heldigvis var det beskeder af: "nøøørh mand du er dum" typen - så bange blev jeg ikke. Denne gang fik jeg ikke en sviner, men jeg fik nogle likes, og priste mig lykkelig over det faktum, at der rent faktisk findes normale mennesker på Overhørt i Danmarks facebookside.

Og undskyld mig, men i den ovenstående kommentar synes jeg sgu, jeg har en pointe, en god en endda. Det er sgu da rigtigt, at en historie bliver bedre, når den bliver beskrevet godt, præcist og fucking fordomsfuldt. Sådan er det bare. Man kan jo prøve at lave det om. Jeg tror ikke det sker.

Hvis i har læst herned til, er i virkelig dedikerede. Ugens Idioter er folk på internettet, folk på høje heste på internettet vel at mærke.




4 kommentarer:

  1. Meget god pointe i min verden! Folk er altså underlige til tider!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt så travlt folk har med at dømme andre folk, fordi de mener at de dømmer folk. Tumper altså.

      Slet
  2. Folk bliver bare ekstra irriterende, når de sidder bag en computer! Jeg undgår bevidst at læse kommentarer visse steder f.eks. Youtube. Det er simpelthen så frustrerende at læse. Jeg kan blive i virkelig dårligt humør!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så super irriterende. Specielt når folk gemmer sig bag et alias. Man burde jo stå ved det, hvis man kan kritisere andre, så kan man også gøre det med navn på :)

      Slet