tirsdag den 15. januar 2013

Kære Heidi, din uansvarlige ko

Ja dig Heidi, dig der sidder og skriver det her. Nu tager du dig edder-fucke-mig sammen. Nu lader du være med at udskyde den eksamenslæsning og den skide bacheloropgave. Nu sætter du dig ned og får gjort noget ved det pis.

Jeg ved godt at du er verdensmester i overspringshandlinger. Men dem har du jo ikke lavet nogen af denne gang. Denne gang har du set fjernsyn, drukket kaffe, leget med dit (meget) fedtede hår, sovet, set film, røget og talt i telefon. Du har ikke, som du plejer, gjort rent, ryddet op, syet, lavet smykker eller læst andre bøger. Du har bare brokket dig, været sur og ynkelig og haft utroligt ondt af dig selv.

Du har kun til næste tirsdag. Du skal op i fuldt pensum, og skal altså kunne hele verdens filmhistorie udenad. Heldigvis for dig har du set så fandens meget fjernsyn, at du vil score en ren 12'er i alt TV relateret. Uheldigvis for dig udgør det kun tre af spørgsmålene og du skal læse op til 23. TRE OG FUCKING TYVE!  Og med dit held så trækker du russiske stumfilm eller japanske film.

Tag dig sammen din uansvarlige ko. Få noget selvdisciplin. Sæt dig ved bordet og få læst. Lad være med at ringe til alle dine veninder i tide og utide. Og har du for helvede ikke set nok Will og Grace, Et Umage Par, South Park, American Dad, Simpsons, How I Met Your Mother, The Closer og The Biggest Loser?
Det tror jeg nok du har.

Imorgen har du forhåbentligt byttet dine to andre vagter i denne uge væk. Og så skal du altså igang med at læse. Og fordi du har været så skide uansvarlig, skal du også skrive et bachelor projekt på lige knap 14 dage. Hvordan tror du selv det kommer til at gå?

Kærlig Hilsen
Heidi


Ingen kommentarer:

Send en kommentar