tirsdag den 11. december 2012

You don't have to be a crazy-cat lady, just because you love your cat to death

Jeg har en kat. Eller det har jeg ikke. Min mor og jeg har en kat. Den bor hos min mor (den er vel egentlig også lidt min storebrors), men jeg vil hævde til min død, at den er mest min.

Hun hedder Gerda. Hun er fantastisk! Hun dukkede op i vores indkørsel juleaften 2006 eller 2007 (jeg husker det ikke helt). Jeg snakkede lidt med hende, og hun fulgte med mig ind i huset. Jeg undskyldte overfor min mor, men Gerda vandt også hurtigt hendes hjerte. Hun lignede en kat der manglede en hel del kærlighed (og mad), så det gav vi hende. Vi regnede med at det ville være for en enkelt nat, og at hun ville søge mod sit retmæssige hjem dagen efter.

Det gjorde hun ikke.

Et hav af flytninger senere, er hun stadig at finde hos min mor. Hun har aldrig søgt væk, og hun har aldrig lignet en kat der havde lyst til at gå.
Nu vil nogen af jer nok sige, at vi burde have prøvet at finde hendes ejer. det gjorde vi også (på en måde), men Gerda var forsømt, Gerda lignede ikke en der kom fra et kærligt hjem, og hun havde så absolut ikke lyst til at gå. Så vi beholdte hende altså. End of discussion.

Sådan sover hun tit.

Hun ligner lidt en retard her. Det er hun ikke!

Gerda er (som jeg allerede har sagt) fantastisk! Hun er kærlig, opmærksom, lydig (seriøst, hun er mere hund en kat), hun forsvarer sit territorium (og min mor), og så kan hun ikke miave - det er vildt mærkeligt, hun kommer med en mærkelig lyd, der er en blanding af en dør der knirker og en hund der er blevet trådt på halen. 

Hun hedder Gerda, men kært barn har mange navne, så som: Gits, Gidder, Gerdafis, Gerdaprut, Mifs, Kattemis og sidst men ikke mindst G-Dawg (gerne efter jeg har lyttet til gangster rap).

Gerda er hele familiens lille hjertebarn, vi elsker hende allesammen meget højt. Og jeg kan tage mig selv i at savne hende mere end min mor (sorry). Jeg skal have min helt egen kat når jeg flytter i noget større. Hun skal hedde Solveig, Jytte, Gertrud, eller lignende. (Hans Jørgen har også været oppe at vende). Hun skal være helt sin egen, og hun skal være mit lille barn. Hun skal være min egen lille version af Gerda, selvom der ikke findes to af hendes slags.

Jeg virker sindssyg når jeg snakker om Gerda på den her måde. Men det er det overskriften er til for. Helt seriøst. Hvorfor er det, at singlepiger med kat(te) bliver stemplet som desperate, sindssyge kællinger, der får kærlighed fra deres kat(te), fordi de ikke kan finde den andre steder? Hvad er meningen? Helt ærligt, man kan godt være et velfungerende menneske OG elske sin kat. Back off people!

Heldigvis er jeg ikke alene. Line Sofie fra miconfesion.dk er mindst lige så glad for sin kat, som jeg er for Gerda. Line Sofies blog er en af dem jeg følger hver dag (også selvom hun ikke skriver hver dag). Hun er hudløst ærlig og deler alt. Og når jeg siger alt, mener jeg næsten alt. Hvis hun begynder på en historie, fortæller hun den færdig. Hvis der er noget hun ikke vil dele alt om, så skriver hun intet om det. Der er ingen halve historier hos Line Sofie. Og jeg elsker det.
(Jeg har også tidligere skrevet et indlæg om glansbilleder og modebloggere, hvor jeg luftede min utilfredshed).

Line Sofies skønne kat, Ono, som i også kan møde på hendes blog.

Billederne er venligst udlånt af Line Sofie fra Miconfesion.dk
Line Sofie har masser af læsere, hun behøver ikke en anbefaling, men hun får den fra mig alligevel! Hendes blog er fantastisk. Hun er ærlig, rar og interesserer sig for sine læsere. Hendes blog er et billede af hendes liv - med alle dets op og nedture. Det er sådan en blog bør være hvis du spørger mig. Selvfølgelig er det okay ikke at dele alt. Men en halv historie er sgu også lidt nedern.

Kig forbi hos Line Sofie - det er så afgjort et besøg værd.

3 kommentarer:

  1. Er også helt syg med min kat, så kender det godt ! :) Og ja Ono er bare så sød, men det ser Gerda også ud til at være!

    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Katte er så undervurderede! Gerda er mit hjertebarn :)

      Slet
  2. Jeg er misundelig! Jeg vil SÅ gerne have en kat, men er bare voldsomt allergisk :(

    SvarSlet