søndag den 30. december 2012

Det er meningen jeg skal være mere voksen..

Men det er jeg ikke.

Jeg er lige kommet hjem efter 11 (ELLEVE!) dage hos min mor. De blev alle brugt på sofaen, hvor jeg blev serviceret, plejet og hygget om. Alligevel endte jeg med, i bedste teenagestil, at bide af min mor, og flygte ud til mine veninder, for at drikke mig teenagefuld og blive hentet af en af deres forældre midt om natten.

Når jeg er hjemme ved mig selv, kan jeg sagtens være voksen, at jeg så ikke gider er en anden ting.

Jeg er lige kommet hjem her til eftermiddag. Jeg kom hjem til en lejlighed der lignede lort. L O R T! Jeg havde travlt, da jeg skulle ud af døren. Eller, det havde jeg faktisk ikke, jeg kom bare for sent i gang. Så jeg havde efterladt et rod af en anden verden. Jeg havde ladet opvasken stå (den var skyllet af, det lærte jeg nødvendigheden af på den hårde måde, læs: 8 dage i Budapest, komme hjem til lille landsby af mug og fluer i køkkenet), der lå tøj overalt, mit køleskab var fyldt med mugne ting og ellers tomt.

Nu skriver jeg VAR, det er også løgn, for sådan ser her stadig ud. Eller jeg har tømt køleskabet, men resten har jeg ladet stå. Jeg har i bedste "See no evil, hear no evil" stil, smidt mig i sengen og tændt for fjernsynet. Jeg har nosset mig sammen til at tømme postkassen, den var forresten fyldt med "Hey Heidi, den der regning der" breve (bare rolig jeg er ikke på vej i RKI, men jeg skal betale dem nu, ellers er der rykkere). Nu ligger jeg igen i sengen. Jeg har ikke ryddet op, pakket ud, vasket op eller betalt regningerne. Det må blive imorgen.

Jeg gider ikke gøre rent, med mindre jeg får gæster. Jeg gider ikke tage opvasken, med mindre der ikke er mere service tilbage (og når man har service til 12, og bor alene, så er der masser at tage af!). Jeg gider ikke betale regninger, jeg er dog for bange for at skylde folk noget, så jeg gør det alligevel. Jeg gider ikke lave noget når jeg besøger min mor. Jeg gider ikke vaske mit tøj. Jeg gider ikke købe økologisk og bæredygtigt. Jeg gider ikke noget (- sagde hun og stampede i gulvet som en femårig), for jeg gider ikke være voksen - men jeg gider heller ikke være et barn. Jeg er lige der midt imellem hvor jeg stadig ringer til min mor hver dag (flere gange om dagen hvis det er helt galt), men jeg bliver irriteret hvis hun "glemmer" at jeg er 25. Jeg er lige der hvor jeg har råd til mine regninger, og sagtens kan klare mig selv, men virkelig ikke gider. Jeg er lige der, hvor jeg stadig bliver hysterisk og stamper i gulvet, nu gør jeg det bare når jeg er alene.

Jeg er lige der hvor jeg, livet, verden og tilværelsen er allermest træls, men på samme tid er allermest fantastisk.

Og nu til en kliché og en halvdårlig sang, det var det eneste jeg lige kunne komme i tanke om, for jeg gad ikke søge på nettet eller selv tage billeder.
In the (immortal) words of Britney Spears: "I'm not a girl, not yet a woman!" (HAHA!)




2 kommentarer:

  1. Jeg ved præcis, hvordan du har det! Man skal huske at nyde, at man ikke har noget ansvar hjemme ved mor ;-) Jeg glæder mig ikke til at komme hjem til en rodet lejlighed, hvor jeg selv skal lave mad og vaske op..

    Knus Sanne
    kunsanne.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Og man må sige jeg har nydt det :p

      Slet