søndag den 11. november 2012

Ugens Idiot

Jeg ved ikke hvor jeg skal begynde. Desuden er Ugens Idiot faktisk fra sidste uge, men det går vel nok, når det var i weekenden.

Jeg var i byen med nogle veninder, det var J-dag. Det var hyggeligt, og vi havde det rigtig sjovt alle sammen. K, J og jeg sad i rygerrummet (det var før rygestoppet!), en fyr kommer hen, og så vidt jeg husker (Det var J-dag) prøvede han at tage J's cigaret. Vi kigger mærkeligt på ham og beder ham lade være, han spørger (vist nok) om han har overskredet vores personlige grænser (WTF!?). Jeg får vist sagt nej, og forklarer ham, at han først overskrider en personlig grænse (i vores veninde flok i hvert fald) ved (uopfordret) at tage en af os på brysterne. Jeg forklarer ham også at, han slet ikke ville være i tvivl hvis han havde overskredet den grænse, for så havde jeg nok pandet ham en.

Ja, jeg ved godt at det ikke var det smarteste at sige til en fyr, der tydeligvis bare ledte efter et skænderi, men jeg har i forvejen svært ved at holde kæft, og når jeg bliver fuld, så bliver det endnu værre. Det bliver faktisk et problem. 

Anyways, han tager disse ord som en trussel om vold (det var det da ikke?). Og nu er det han bliver hidsig. Han rejser sig op, og så blev jeg faktisk en smule ræd, for det viser sig at manden er to meter høj, to meter bred, muskuløs og virkelig vred - på mig.

Han siger alle mulige ting, jeg hører ikke rigtig efter, for jeg er faktisk i gang med at forberede mig mentalt på, at han slår mig - hårdt.
På et tidpunkt tager han fat i min arm, jeg hiver den selvfølgelig til mig, men en kombination af hans vrede, min promille (og rædsel) får det til at virke som om, at jeg skubber til manden. (Fucking Hell!!!!), han skubber nu til mig, og her er det så min redningsmand træder til.
Han er splejset, tynd og har verdens grimmeste frisure. Han er så tynd og splejset at han ligner en der vil falde ved et vindpust. Men han træder fandeme til alligevel! Han står der, han råber lidt, han går imellem os og Ugens Idiot, da vi går nedenunder igen, og han bliver stående ved os, indtil Ugens Idiot er skredet. Sød fyr.

Jeg ved godt at jeg nok heller ikke handlede helt korrekt i den her situation, overhovedet, men jeg prøvede i det mindste at gå, jeg tog ikke fat i ham, og jeg tog egentlig bare imod svinerne, i håb om at han ville råbe sig selv træt (er det ikke sådan man behandler pattebørn?). Han ødelagde heldigvis ikke min aften. Men jeg tror jeg ødelagde hans - og jeg har faktisk ikke dårlig samvittighed.

Ja ja, kald mig bare smålig, dum, provokerende og alt det der, men helt ærligt, han var da for dum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar