mandag den 5. november 2012

London: Mamma Mia

Da jeg var i London (i september) var vi inde og se Mamma Mia på Novello Theatre.

Mamma Mia er en populær musical, der er bygget op omkring ABBA's største hits.
Sophie skal giftes, hun skal giftes på den lille græske ø, hvor hun er vokset op. Sophie er meget ung, og hendes mor er ikke helt på det rene med at hun skal giftes. Ligeledes har Sophie aldrig vidst hvem hendes far er. Hun har dog, ved hjælp af sin mors gamle dagbøger, fundet ud af, at det står mellem tre mænd (Og moren er utilfreds med datterens valg?!). Sophie inviterer dem alle tre til brylluppet, uden at sige noget til sin mor, hun fortæller heller ikke mændene, at hun tror en af dem er hendes far, de ved heller ikke at Sophies mor, Donna, ikke ved de er der.

Bum bum bum plottet er lagt.

Nogen vil måske mene det er lidt plat, og det er det vel egentlig også, men det er godt lavet, de opfører det her godt, og det er virkelig alle pengene værd.

Jeg kan ikke vise jer billeder fra hverken salen eller forestillingen, men jeg kan vise jer lidt ude fra, og vores billetter.






Det bedste ved forestillingen var den respekt der herskede for ABBA's hits. Alle de gode var med, men forfatterne har ikke ville have alle hitsene med for enhver pris. Heldigvis har de tænkt, at bare fordi sangen var et hit, så har de ikke taget dem med, hvis de ikke passede til historien. Thank Heaven! (Men bare rolig, alle de gode er med).

Hvis du skal til London, og du gerne vil se en musical, så har du to muligheder. Hvis du er villig til at give en ekstra skilling, så skal du bestille fra denne side.
Men hvis du er villig til at satse, men i sidste ende, måske, spare en masse penge, skal du tage af sted uden billetter. Så skal du, den dag du vil se en musical, tage til Leicester Square, tidligt (vi snakker halv ni-halv ti), og bestille i en af de mange boder der er der - bare rolig de er alle lovlige.

Ps. Jeg har ikke røget, til gengæld har jeg været ude at løbe.

4 kommentarer:

  1. Nu står verden ikke længere - har du løbet? Den havde jeg ikke set komme :-D
    Vi skal da vidst snart fejre dig og dit rygestop, for det tror jeg da nok lige at du fortjener!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov hov, jeg løb også inden jeg stoppede - bare ikke lige så langt og arrigt ;)

      Slet
    2. Gjorde du? Eij, det vidste jeg da ikke :-D
      Kan bare huske du engang sagde, at det der med at cykle rundt til ting, det var fin motion for dig :-D

      Slet
    3. Ja, men kun når jeg var sur eller kedede mig helt vildt ;)

      Slet