mandag den 26. november 2012

De Urørlige

Min mor ville rigtig gerne se den her film. Det ville jeg også rigtig gerne. Men vi bor ikke ligefrem op og ned af hinanden længere, og det så ikke ud til at filmen ville gå særlig lang tid. Men biograf-guderne må have hørt vores bønner, for de udvidede spilletiden, og vi havde derfor fornøjelsen af at se De Urørlige i fredags.

Filmen handler om Philippe som skal have en ny fuldtidshjælper ansat. Han har, som altid, en masse til samtale, men for en gangs skyld vælger Philippe ikke det oplagte valg. Han vælger Driss, en småkriminel type, som tit glemmer at Philippe er lam, han har ikke medlidenhed med Philippe, han ser Philippe som det han er, et menneske - omend med nogle problemer, men stadig bare et menneske.

Vi følger herefter Philippe og Driss, mens de roder sig ud i nogle mærkelige ting. Vi ser dem forsvare deres forhold, og vi ser Philippe forklare, at det værste for ham er, når folk har medlidenhed med ham.

Filmen rørte mig rigtig meget, og der var flere gange hvor tårerne pressede sig på. Et ekstra plus er, at filmen er på fransk, så alle i lille Danmark kan føle sig lidt småkulturelle mens de synker ned i de røde plyssæder.

Jeg har selv været handicaphjælper. Første gang i England hvor jeg var live-in carer for J. J er lam fra skuldrene og ned, han har dog en smule funktion i armene, men hænderne er lamme - dette var både en god ting, og en udfordring - for nogle gange kunne man godt glemme, at bare fordi J kan løfte armen, kan han altså ikke gribe om telefonen. (De første tre uger tabte vi ting konstant!).

Bagefter var jeg handicaphjælper for en ung pige her i Danmark. Jeg tog med i skole, og fik hende op om morgenen - jeg var hendes arme og ben, og jeg gjorde mit for, at hendes liv blev så normalt som muligt. (Jeg glemte fandeme tit at hun ikke kunne gå).

Jeg har aldrig behandlet folk i kørestol anderledes, og chancerne er at jeg glemmer du sidder i kørestol, hvis jeg har kendt dig i længere tid. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg foreslog J, en lam mand, at vi kunne gå en tur. Når han bad om en kuglepen, kunne jeg finde på at kaste den over til ham, selvom han jo for helvede ikke kunne gribe den. Jeg glemte nogle gange at M (den unge pige) ikke kunne stå selv i længere tid, og endte med at tage telefonen og lade hende stå.
Jeg bliver sur når folk behandler mennesker i kørestol anderledes. En kørestol er ikke ensbetydende med at brugeren er retarderet. En kørestol er ikke ensbetydende med en depression. De to mest livsglade mennesker jeg kender er J og M - De har så meget mere at kæmpe for, og de skal gøre så meget mere for at deres liv er "normalt" - så de nyder det endnu mere.

Jeg håber og tror at De Urørlige kan være med til at sætte fokus på det her. Jeg håber og tror at filmen bliver nomineret til en oscar. Jeg håber og tror at alle vil tage ind og se den - uanset om du har en fortid som handicaphjælper eller ej.
Det er en voldsomt god film, og den vil få dig til at få tårer i øjnene, den vil få dig til at grine, græmmes og græde. Den vil røre dig.


5 kommentarer:

  1. Jeg skal se den i aften og jeg glæder mig bare SÅ meget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du også! Den er så god :)

      Slet
    2. Åh for pokker da! Jeg vil se den igen. NU! Det er den mest rørende og fantastiske film jeg længe har set. Jeg skreg af grin og der trillede en lille tåre på et tidspunkt. Alle bør se den film!

      Slet
  2. Jeg glæder mig såååå meget til at jeg skal se den i nærmeste fremtid! Tror den er så fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig god! :) Forbered dig på at blive rørt - big time!

      Slet