fredag den 5. oktober 2012

The Casual Vacancy



Igår hentede jeg denne bog (og to andre) på posthuset, og lige siden har opført mig som en fem-årig der fik lige præcis det hun ville til sin fødselsdag. 

Jeg kan ikke vente med at komme ordentligt i gang, jeg glæder mig, jeg er spændt og jeg ved slet ikke hvad jeg kan eller skal forvente. 
Og det er altså mærkeligt. For her sidder jeg med en bog af JK Rowling, selveste JK Rowling - min helt store helt og kilden til den allerbedste flugt fra hverdagen.
Jeg kender hendes historier ud og ind, jeg ved hvad jeg skal forvente, hvad der sker, hvornår det sker og hvorfor det sker. Men det gør jeg ikke nu. Jeg ved ikke hvad der sker i næste kapitel, jeg ved ikke hvad der står på næste side, jeg ved ikke hvad det næste ord vil være. Jeg er på bar bund, og jeg elsker det.

Jeg ved ikke om dette læseeventyr bliver skuffende eller gør mig helt ekstatisk - men jeg ved at det er et læseeventyr jeg har set frem til siden januar, så here goes nothing. 

Billederne er venligst udlånt af Rikke.

2 kommentarer:

  1. Jeg er SÅ spændt på at høre hvad du synes om den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til at fortælle jer om den :)

      Slet