mandag den 15. oktober 2012

Jeg elsker og jeg hader

Jeg lovede for lang tid siden, at jeg ville smide en jeg elsker og jeg hader liste op på bloggen. Det var meningen at jeg ville gøre det over to indlæg, men det gik op for mig, at de ting jeg elsker også er de ting jeg hader, så hvorfor ikke gøre det på samme tid.

Jeg elsker at have fødselsdag.
Jeg hader at jeg er blevet 25.

Jeg elsker at jeg kan kalde det at lave lektier, når jeg ser film.
Jeg hader at jeg er endnu mere forvirret omkring hvad jeg skal på kandidaten.

Jeg elsker at læse, læse, læse, læse.
Jeg hader at jeg læser så hurtigt (når jeg endelig har tid).

Jeg elsker seriesøndage.
Jeg hader at jeg ikke får lavet noget produktivt.

Jeg elsker at læse aviser.
Jeg hader at jeg altid ender på gossipsitet hos eb.dk.

Jeg elsker realityprogrammer.
Jeg hader de dumme idioter.

Jeg elsker at læse på KUA.
Jeg hader at pendle.

Jeg elsker at feste med veninderne.
Jeg hader at min krop skal være tre dage om at komme sig over en fest.

Jeg elsker at være fri som en fugl.
Jeg hader at jeg sover alene.

Jeg elsker mine (elskede - ja de fortjener to gange elsker) New Balance sneakers.
Jeg hader hvad de minder mig om.

Jeg elsker at tænke på fremtiden.
Jeg hader at tænke på hvad der har (og kunne have) været.

Jeg kunne blive ved med den her liste, men jo længere ned jeg kommer, jo mere sentimental bliver jeg. Og jeg har lovet mig selv at der kun skulle være et minimum af kærestesorg på bloggen (efter i blev bombarderet i foråret) - bare rolig jeg har det bedre, men jeg er stadig en lille smule sur på verden.

Som i nok kan høre er jeg svær at stille tilfreds, og "hader" er et stort ord at bruge, og det er jo ikke der jeg mener, men en "jeg kan lide og jeg kan ikke lide" liste lyder bare så pisse kedelig.

Forresten, som i har kunne læse under "hvem skriver tilfældighederne?", hvis i har læst det, så er det her ikke første gang jeg blogger. Jeg havde tidligere en blog hos Urban, dengang det stadig var en avis, den blog var anonym, og jeg havde en enkelt gang eller to (eller 15) æren af at have et indlæg i avisen (anonymt). Bloggen var dels bitter, dels (meget) politisk ukorrekt, dels brok over kendisser og brok over livet. Jeg har overvejet at dele nogle af de gode indlæg med jer, så i kan se hvordan jeg skrev før - på det seneste er jeg faktisk begyndt at vende tilbage til stilen fra den tidligere blog, men nu vrøvler jeg, for jeg vil bare høre om det er noget i vil være interesseret i at se?

Bum bum. Jeg håber jeg giver mening.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar