tirsdag den 9. oktober 2012

Den Skaldede Frisør

Jeg er en sucker for den typiske romantiske komedie. Ikke fordi jeg synes historierne er specielt fantastiske, eller filmene ændrer mit synspunkt på nogle ting. Næh, mere fordi de er nemme at forstå, jeg kan lade mig synke ned i biografens røde sæder, og slå hjernen fra, for der forventes ikke særlig meget af mig, og jeg forventer ikke særlig meget af filmen.

Sådan havde jeg det også igår, da jeg satte mig ind for at se "Den Skaldede Frisør" (Faktisk vidste jeg ikke at jeg skulle se den, men mere om det senere).

Men jeg må krybe til korset, og fortælle at dette ikke er den typiske romantiske komedie.

Susanne Bier har længe været en af mine, og resten af Danmarks, favorit instruktører (i hvert fald når vi taler danske instruktører). Da jeg så at hun var gået tilbage til sine rødder (her tænker jeg selvfølgelig "Den eneste ene"), blev jeg glad, men også en smule skuffet. Jeg vidste ikke om jeg ville se filmen, eller jeg vidste at jeg skulle se den, men jeg vidste ikke om jeg skulle vente til den kom på dvd.
Jeg besluttede mig til sidst for at tage i biografen og se den, jeg troede dog det først skulle være i næste uge, lige indtil altid dejlige K valgte at overraske mig, og slæbe mig med i biografen igår.

Filmen handler om Ida (Trine Dyrholm), en frisør der netop har afsluttet kemobehandlingen for brystkræft. Hendes datter skal giftes i Italien, og en uge inden familien rejser derned buster hun sin mand (Kim Bodnia) i sengen (faktisk på sofaen) med Tilde (Christiane Schaumburg Müller) fra bogholderiet.

Så er plottet ligesom lagt.

Ida skal affinde sig med at hun først ved om hun er helt rask om et par år, hun skal affinde sig med sin mands utroskab, sin søns udstationering til Afghanistan og hendes unge datters forekommende ægteskab. Oveni alt det viser det sig at datterens nye svigerfar er en utrolig flot mand (Pierce Brosnan), så står man der med ét bryst, et skaldet hoved, en paryk der ikke altid sidder som den skal, en forvirret datter og en idiotisk ægtemand, alt imens man prøver at finde tilbage til den flirtende teenager, der gemmer sig i os alle, for ham svigerfaren er satme flot.

Plottet er lagt, og selvom det virker forudsigeligt, så er det faktisk ikke tilfældet.

Susanne Bier har, i mine øjne, gjort det igen - det bliver nok ikke til en Oscarnominering, men det er heller ikke hendes karrieres flop.

Se den hvis du elsker Rom-Coms, se den hvis du elsker Susanne Bier, se den hvis du kunne lide "Den eneste ene", se den hvis du trænger til en god tur i biografen.

Indtil da får i her traileren:




Ingen kommentarer:

Send en kommentar