fredag den 31. august 2012

Fifty Shades of Grey

For nylig blev jeg færdig med første del af "Fifty Shades" trilogien.
Bøgerne har skabt meget røre, og har delt verden i to. Der er dem der elsker dem, og så er der dem der hader dem.

Inden jeg kan fortælle hvor jeg hører til, vil jeg gerne give jer lidt baggrunds info om forfatteren.
E.L James, som har skrevet bøgerne, startede med at skrive fanfiction, og hun skrev fanfiction baseret på Twilight-serien. Hendes tekster blev hurtigt meget beskidte, og hun blev bandlyst fra hendes foretrukne site - men samtidig blev hun også samlet op af et forlag.
Det er nogle gange meget tydeligt at E.L James er inspireret af karaktererne fra Twilight, og andre gange ikke.
Den ene hovedperson er Christian Grey, han er direktør for sit eget firma, han ejer en masse andre firmaer, han kan flyve en helikopter, et svævefly, han har haft en grufuld fortid, han prøver at brødføde hele Afrika, og han har tid til at knalde dag og nat (han har ikke brug for så meget søvn - minder det jer om noget?). Alt dette har han opnået inden han er fyldt 27 år - det er satme imponerende, og for nogen måske en kende urealistisk, men husk nu på at, Christian Grey er baseret på en karakter som i virkeligheden er 111 år gammel, og aldrig sover - he's got the time!
Den anden hovedperson er Anastasia Steele. Hun er 21 år gammel, hun bliver i første bind færdig på college, og får i den forbindelse (og alle andre forbindelse) en masse DYRE gaver af sin fyr, Christian Grey (minder det jer om en anden bog?). Anastasia bliver beskrevet som klodset, uskyldig, fra, ikke trange, men almindelige kår, hun vil meget gerne vise at hun kan klare sig selv, og så er hun head over heels forelsket i Christian Grey, og vil gøre alt for ham.
- Det her burde minde jer om noget, hvis i altså har læst Twilight serien. Jeg vil ikke tale dårligt om Twilight, jeg har læst serien, og jeg synes ikke den er forfærdelig, den er nem at læse, nem at forstå og god at slappe af til - men et litterært vidunder kan man ikke kalde den.

Hele første bind af Fifty Shades of Grey er ikke decideret spændende - spændingskurven er der faktisk slet ikke. Men bogen fangede mig alligevel.
Jeg ved ikke hvordan det lykkes E.L James, men hun formår at skrive en historie, som, omend den er meget nem at følge, fanger læseren. Man bliver interesseret i Anastasia Steele, man vil gerne, at det går hende godt, og man er ligeglad med at hendes liv (uden Christian Grey) er ret kedeligt, for hun er "likeable".
Christian Grey derimod er i starten et usympatisk røvhul, en narrøv af dimensioner, en stalker, kontrollerende, dominerende, manipulerende og skræmmende. Men men men man vil have ham. Man hader ham (eller jeg gjorde), man kan virkelig ikke lide ham, men man vil have ham alligevel.

Jeg er også lige blevet færdig med andet bind i serien (jeg slugte det). Andet bind er faktisk bedre. Bedre i den forstand, at Christian Grey bliver en del mere sympatisk, bedre fordi bogen ikke kun handler om sex længere.
Men samtidig er det tydeligt, at det er gået op for E.L James at der ikke er særlig meget mere i hendes historie end sex. Hun forsøger sig med kærlighed, et par thriller-elementer og decideret krimi. Det falder heldigvis ikke helt til jorden, men det er ærgerligt at hun finder det nødvendigt at hive fremmedelementer (for i det her univers, er det altså fremmedelementer) ind i hendes ellers udmærkede bøger. Hun ødelægger heldigvis ikke sine bøger, men de bliver heller ikke bedre af den grund.

Jeg har tænkt mig at læse tredje bind i serien, og jeg genlæser dem sikkert også på et tidspunkt. Men de er ikke mine yndlingsbøger. De er et fænomen, og jeg kan godt forstå de er blevet til et fænomen - verden har haft behov for en bog, hvor sex ikke var tabu, og noget man læste mellem linjerne  (jeg ved godt de allerede eksisterer, men ikke i moderne form). Bøgerne er helt fine, og de fanger dig hurtigt - jeg synes det er synd, og uretfærdigt at de får så meget kritik - de er ikke litterære vidundere, overhovedet ikke. Men det er heller ikke bare porno. Der er et plot, der er en historie og der er to hovedpersoner som man ikke kan undgå at reagere på.

Læs dem hvis du kunne lide Twilight (og ikke bliver forlegen når veninderne taler om sex). Læs dem hvis du mangler inspiration (haha), læs dem hvis du vil se hvad det hele handler om, læs dem hvis du hurtigt bliver fanget af bøger, læs dem hvis manden er på kursus, læs dem nu bare - de er sgu helt okay.

2 kommentarer:

  1. Jeg er umiddelbart ved tredje bog i serien, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg egentlig synes om serien.

    Delvist er jeg sur på forfatteren, da hun ikke selv har kunne finde ud af at skrive sin helt egen bogserie, men har taget en rigtig stor del fra Twilight sagaen. Der er konstant gennemgående elementer i Fifty Shades serien, der minder ALT for meget om Twilight sagaen, og hvor er det bare ærgerligt.

    Så selvom jeg faktisk godt kan lide serien, bliver oplevelsen ved at læse bøgerne halvt ødelagt, da jeg ved forfatteren ikke selv har opdigtet personerne, men stjålet dem fra en rigtig populær bogserie (Twilight).

    Hvis man ikke har læst Twilight sagaen vil jeg dog klart anbefale at læse Fifty Shades serien, da det er en god serie, specielt hvis man ikke har Twilight at sammenligne med og dermed blive irriteret over de mange sammenfald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Preaching to the choir. Jeg har endnu ikke læst tredje bind, for jeg synes ikke det er godt. Jeg har svært ved at forstå E.L James behov for at gøre bøgerne til noget de ikke er. Hun ville sagtens kunne sælge tre bind uden krimi/thriller også videre. Men hun er blevet presset af forla der, tror jeg, kom i tanke om, at bøgerne ikke var andet end sex.

      Slet