onsdag den 18. juli 2012

Søndagstur på en tirsdag

Det hele startede med, at jeg havde læst første bog i Hunger Games trilogien. Jeg havde ikke fået købt de andre, og jeg slugte første bog på halvanden dag (kun afbrudt af en hyggelig aften i Gråsten). Jeg gik i noget der ligner koma over ikke at have de sidste bøger, jeg var endda tæt på at tage tilbage til Odense, for at besøge mine trofaste kilde til nye bøger, Arnold Busck. I stedet ringede jeg rundt til nogle boghandlere i Sønderjylland, jeg besøgte også nogen, og endelig, ENDELIG, fandt jeg en boghandel der havde bog 2 og 3 på engelsk. Resten af min ferie var reddet, nu skulle jeg bare have et lift.
Min mor var villig til at køre med (nok mest fordi hun ikke gad høre på mig mere), så af sted gik det.

Men min mor er smart, hun kørte mig ikke bare til Kolding. Nej, vi kørte omvej efter omvej, hvor jeg lærte (næsten) alt hvad der er at vide om min mors side af familien, jeg fik genoplivet nogle gamle barndomsminder, men mest af alt havde jeg det skide sjovt.


Ja, billedet er sløret, men jeg synes det skulle med - min mor er ikke så glad for mit kamera som jeg er, nok fordi jeg er bedst til paparazzi billeder, og aldrig rigtig giver nogen advarsel. Her prøver hun at lede min opmærksomhed hen på noget der ikke er der. 


Vedsted badesø. Hvis i er i Sønderjylland, og vejret er godt, så er stedet et besøg værd. 


Mutter Skrap. 



Guess where she's going. 


Jeg fik set praktisk talt alle steder og huse, der engang har haft en eller anden relation til min mors side af familien. (Det endte med at tage 3 timer at køre til Kolding). 



Anslet Strand Camping. 







Endelig nåede vi frem til Kolding Storcenter. Vi kørte i 3 timer, og var ikke engang i centret i en time. 


Men vi hyggede os alligevel. 


Og jeg fik mine bøger! Jeg læste dem hurtigt. Jeg fik dem tirsdag eftermiddag, og blev færdig for et par timer siden. Nogen gange bliver jeg sur over, at jeg læser så hurtigt, for historien forsvinder nærmest mellem mine hænder. Men jeg læser dem nok bare igen. Snart. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar