torsdag den 5. juli 2012

Hus Forbi


Det her er ikke et "Jeg-pudser-min glorie" og "Nej-hvor-er-Heidi-bare-et-godt-menneske" indlæg. Det er bare en sjov, og sød, historie, jeg lige ville dele med jer. 

I går tog jeg toget hjem til Odense, da jeg kommer ud fra banegården stod en Hus-forbi sælger. Han kom hen til mig, og spurgte om jeg ikke skulle have et blad med hjem (Det skal lige siges, at jeg køber det så tit jeg kan komme til det, for det er faktisk et godt blad). Jeg begynder at finde min pung frem, og kan se det gør ham glad. Jeg ser så, at jeg kun har en halvtredser, jeg tager den frem, og siger at jeg ikke vil have byttepenge. Den kære mand blev helt befippet, og fik sagt en masse i stil med: "Jamen så tag to blade", "Ej, vil du ikke bare have en tier tilbage", "Er du sikker", "Ej det kan jeg ikke tage imod". Jeg sagde nej hele tiden, og bad ham om bare at tage pengene. 

Så greb han min hånd, og dansede rundt med mig i et par minutter, lige der foran banegården, mens han nynnede en sang jeg ikke kender, folk kiggede, og synes sikkert det var mærkeligt. Jeg synes det var fedt. Så tog han min kuffert og bar den over gaden (jeg tror han mente, han skulle arbejde lidt for pengene). Gav et lille buk, og ønskede mig god dag. 

Den halvtredser mangler jeg sikkert sidst på måneden, men jeg er ligeglad. 

It was so worth it! 

2 kommentarer:

  1. Sikke en sød historie. Og ja, det er dejligt at se den glæde hos andre :)

    ...Og Nej, hvor er du bare et godt mennesker, Heidi ;)

    SvarSlet