søndag den 17. juni 2012

Eksamen, Hygge og Høfeber

Jeg skal til min sidste eksamen på tirsdag. Det er en mundtlig eksamen i ti selv valgte værker fra en bestemt periode, og det at værkerne er selv valgte, gør kun læsningen lidt hyggeligere. Det er bøger jeg rigtig gerne vil læse, og har ville læse i mange år, nu har jeg muligheden for at kombinere hygge og eksamen. Det har været rart.





K kom forbi til eksamenslæsning, vi kombinerede læsningen med lemonade, god musik og jordbær. 



Jeg har været på besøg hos Momma T. Jeg lånte Baby-V's gå-stol, det havde vi det meget sjovt med. 


Vi hyggede på sofaen og Baby-V så fjernsyn. 


Jeg gav blomster til Momma T


Hun gav laks. 


Så har jeg været forbi guldsmeden, og købt en kæde til korset jeg fik til min barnedåb. 


Og sidst men ikke mindst har jeg købt blomster til mig selv. 

I titlen på indlægget har jeg også skrevet "Høfeber". Jeg lider af voldsom høfeber, de sidste par år har der næsten ikke været noget, det hænger sammen med det skud binyrebarkhormon, jeg fik hos lægen for to år siden. Men nu er virkningen aftaget, og det føles som om jeg bliver dræbt langsomt af små dyr, der æder mine øjne og min næse op indefra (There's a picture for you!). Jeg har ikke fået ringet til lægen, men gør det heller ikke før tirsdag. Der er ingen tvivl, jeg SKAL have den sprøjte igen, men sidst jeg fik den, sov jeg i noget der ligner 18 timer, og det har jeg ikke tid til, ikke før jeg har været til eksamen i hvert fald. I stedet har jeg været på apoteket, hvor jeg "pænt" bad om det stærkeste de havde. Og fordi jeg lignede en der havde fået tæsk, og talte med en stemme så nasal at "The Nanny" ville blive misundelig, fik jeg dem udne problemer, og så blev der også lige smidt nogle øjendråber oveni. Så for nu er jeg igen "a happy little camper", lige indtil imorgen tidlig, hvor jeg skal vente tyve minutter på at pillerne virker. Yay! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar