søndag den 3. juni 2012

De sidste mange dage

Først og fremmest må jeg hellere undskylde for stilheden på bloggen. Men for at være helt ærlig, har jeg prioriteret andre ting højere, så som mig selv. Jeg prøver ihærdigt på at blive den gamle glade Heidi, og det betyder at der er nogle ting jeg er nødt til at gemme lidt væk. I den her omgang blev det bloggen.

Et indlæg om de sidste mange dage, kan hurtigt blive meget langt (og kedeligt). Derfor får i det i billeder.


Jeg har fået mit Hogwarts brev i en ramme, den er ikke perfekt, men jeg ville have det op, og i mellemtiden kan jeg lede efter en anden ramme. 


Jeg har fået en pakke fra Australien, en notesbog. Min dejlige kusine sendte den til mig, og opfordrede mig til at skrive alle mine tanker ned, og så selvom de bare var: "LORT!"


Jeg har været i Sønderjylland, hvor jeg har puttet med Gerda-fisen. 


Jeg har købt og spist en helvedes masse frugt. 


Jeg har fået udleveret en eksamensopgave, som slog mig helt ud, fik mig til at tænke at jeg var det dummeste menneske på jorden, at jeg ikke var god nok til noget og en hel masse andre ting. Needless to say: Jeg afleverede blankt. 


Jeg har forsøgt at trøste mig selv, ved at læse Harry Potter. 


Jeg har stadig ikke fået vasket det latterlige sengetøj. 


Jeg har fundet sekundærlitteratur til BA-projektet.


Mere frugt. 


Jeg har dvælet ved minderne. 


Og herefter forsøgt at distrahere mine tanker, ved at læse lidt sekundærlitteratur til BA-projektet. 


.. Og tage latterlige billeder af mine hjemmesko. 


Det virkede ikke, så jeg tog (endnu) en tudetur. 


For, igen, at forsøge på at distrahere mine tanker. 


Mere frugt. 


Jeg har spist hønsekødssuppe, og bandet mit immunforsvar langt væk. 


Jeg har fået mærkelige breve fra Københavns Universitet. 


Jeg har været i Tyskland med T. 


Vi tømte butikken. 


Og fyldte hele bilen. 


Så har jeg leget med selvudløseren på kameraet - det gik ikke så godt. 


Jeg har ryddet op i mit skab, og fået beslagene sat fast i væggen igen. 


Jeg har, for første gang nogensinde, vasket strømper uden at ende med overskydende strømper. De havde alle en makker!


Jeg har genlæst (og grædt en smule over) øjeblikket hvor Dumbledore dør. 


Også har jeg været åndssvagt træt hele tiden, og drukket en masse kaffe.  


2 kommentarer:

  1. Åh, alt den Harry Potter varmer jo mit hjerte. Er ellevild med den udgave du har af bøgerne. Nøj, hvor er de fine.
    Iøvrigt kom jeg til at tænke på dig forleden, da jeg ryddede op i min bogreol. Fandt en bog om myter/eventyrssymboler i HP, og du må endelig sige til, hvis du vil låne den til BA.

    Og så er frugt i massevis, nedskrivning af tankerækker i fine notesbøger og en spindende kat i trygge omgivelser naturligvis også små opmuntrende lyspunkter. Jeg håber, du har det godt. Eller bedre, i hvert fald. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Så vidt jeg husker kan den udgave jeg har der, bestilles via saxo (dog med ventetid), men du kan også få dem igennem Arnold Busck, så er den bare en smule dyrere.

      Den bog du taler om vil jeg meget gerne låne! Det er præcis det jeg skal skrive om, så det passer perfekt.

      Og jeg har det bedre, ikke godt, men bedre - så det går i det mindste i den rigtige retning. Og tak <3

      Slet