lørdag den 12. maj 2012

.....


Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg har meget svært ved at tage selv de mindste beslutninger i denne tid.

Jeg vipper konstant mellem at flytte og ikke at flytte. Min lejlighed er fyldt med minder, dejlige minder - udelukkende dejlige minder. Og det burde være nok til at få mig til at blive. Men det er netop de dejlige minder der gør, at jeg har lyst til at flytte.
For selvom jeg flytter, lever minderne jo videre, inde i mig (og ham - tror jeg). Lejligheden var mit helle, mit sted. Så blev det vores helle, vores sted. Nu er det en konstant reminder om hvad der har været, og til tider, hvad der kunne have været.

Jeg har fjernet de synlige minder, næsten. Jeg kan ikke få mig selv til at smide noget ud, og det vil jeg heller ikke. Hvem ved, om et par år er det måske en kasse jeg åbner, og ser tilbage på med et smil.

Det er blevet nemmere at være her. Jeg har lært at lukke af, men det nytter heller ikke noget, jeg er nødt til at give slip, og det har vist også gjort. Tror jeg.

For tiden er der sindssygt meget at se til. Tilvalg, Bachelor, Eksamen, Flytte vs. ikke at flytte, osv.
Og det er altså store sager for en der ikke engang kan beslutte sig for, om hun skal have æbler eller bananer i Lidl.

Mit humør er skiftende for tiden. Nogle dage er jeg vildt glad, lige indtil jeg på den ene eller den anden måde bliver mindet om et eller andet.
Jeg ved godt at der sikkert sidder nogen derude, sikkert også i min egen vennekreds, og tænker "slap nu af", "kom nu videre". Men jeg var så sikker på det her. Jeg regnede med at jeg havde fundet the one and only, og den tanke skal jeg altså lige slippe igen. Og det bliver i mit eget tempo. Koste hvad det vil.

Minderne lever, og den ene dag gør de mig glad, den anden giver de mig lyst til at grave et dybt hul, og aldrig komme op. Men de lever, de dejlige minder lever. 


Nogle af de aftener hvor det går helt galt.

Sengetøjet, jeg har endelig fået skiftet det, nu skal jeg bare tage mig sammen til at vaske det.
Jeg har lovet at der kommer indlæg om London, og det gør der også. Snart.
(Eksamensperioden starter nu, så jeg skal bruge nogle overspringshandlinger, og jeg kan forestille mig at bloggen bliver en af dem)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar