tirsdag den 15. maj 2012

2 måneder

For to måneder siden var jeg lykkelig.
For to måneder siden vågnede jeg op ved siden af ham, jeg troede, jeg skulle være sammen med for altid.
For to måneder siden tog jeg til undervisning, without a care in the world.
For to måneder siden forberedte jeg mig på at skulle finde den perfekte lejlighed, sammen med den perfekte mand.
For to måneder siden var mine smil og grin ikke anstrengte.
For to måneder siden var min største bekymring, hvad vi skulle have til aftensmad.
For to måneder siden var jeg lykkelig.

Nu er jeg, ikke ulykkelig, men ked af det.
Nu vågner jeg op alene.
Nu tager jeg næsten aldrig til undervisning.
Nu prøver jeg at finde en lejlighed jeg har råd til at sidde i, alene.
Nu smiler og griner jeg, men ikke meget.
Nu bekymrer jeg mig om ham, min fremtid, hans fremtid, mit liv.

To måneder er ikke lang tid, tiden er gået hurtigt, men det har alligevel været de længste dage i mit liv. Jeg har givet slip. Det var jeg nødt til.
Nu handler det om mig, jeg skal lære at jeg ikke har noget ansvar overfor ham længere, det handler kun om mig nu. Han er ikke mit problem.
Men alligevel er han den der fylder mest. Jeg ønsker ham vitterligt kun det bedste, det allerbedste. Jeg ønsker kun at han har det godt. Og jeg glæder mig til at kunne sige, ærligt: "Jeg har det godt".
Jeg har det ikke dårligt, men jeg har det heller ikke godt.

I to måneder har jeg forsøgt at samle mig selv op, og lappe mig sammen.
I to måneder har jeg grædt hver dag, nogle gange hele dagen, andre gange fem minutter på en hel dag.
I to måneder har jeg støttet mig voldsomt op af de mest fantastiske veninder.
I to måneder har jeg tænkt: "Hvad fanden skal jeg nu gøre?".
I to måneder er jeg bakket ud af så meget som muligt.
I to måneder har jeg vippet mellem at flytte og ikke at flytte.

Og det er fandeme okay. Man kan ikke sætte tid på kærestesorg. Jeg kan i hvert fald ikke. Og jeg vil heller ikke. I morgen har jeg det måske godt, og torsdag er jeg måske tilbage i mit lille hul. Og jeg er ligeglad, jeg er nødt til at tage det hele i mit tempo.
Heldigvis har jeg flere gode dage, end dårlige for tiden. Heldigvis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar