torsdag den 5. april 2012

Panik, panik, panik! (Og gå tur)

Efter et voldsomt anfald af panik, valgte jeg i går at tage benene på nakken, og flygte til det eneste "Helle" jeg kender. Det eneste sted, hvor jeg ved at jeg altid kan komme, altid kan ringe til, altid kan være mig selv, og altid vil blive accepteret. Jeg tog hjem til min mor.

Jeg ved ikke engang hvad jeg panikkede over (eller det gør jeg, men det er simpelthen for pinligt til at sige her). Men jeg skred i hvert fald. Jeg pakkede hurtigt en taske, og hoppede på toget.

Vel fremme ramte panikken mig igen, for hvad så når jeg skal tilbage til lejligheden?
Det bliver nemmere for mig at være der, det går langsomt, men det går fremad. Og alligevel længes jeg efter at komme væk derfra hele tiden. Jeg overvejer konstant at flytte rundt, men det gider jeg heller ikke, det er kun mine ting der er der nu, men jeg var jo begyndt at betragte det som vores ting.
Da jeg flyttede til Odense, var lejligheden mit "Helle", den ting jeg elskede allerhøjst ved byen. Nu afskyr jeg den. Jeg ved det lyder mærkeligt, og nogen vil nok mene jeg overreagerer, men jeg kan jo godt holde ud at være der, jeg kan bare virkelig ikke lide det. Jeg sørger for hele tiden at holde mig i gang, men på et tidspunkt er jeg jo nødt til at løfte blikket, og "face the music" - og den dag udskyder jeg så længe jeg kan.

Anyways, jeg er jo flygtet. Til Sønderjylland. Til min mors dejlige sofa. Til dejlig natur. Til herlig storebror. Til alt andet end Odense.

Her til aften inviterede min storebror mig hjem til ham, han ville starte grillen, og jeg skulle være med.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist så meget kød, for kød var der nok af (skid på salaten - det her gælder vel som ferie?).
Bagefter blev vi enige om, at en gå tur nok ville hjælpe lidt på fordøjelsen, så af sted gik det, rundt i den lille by, eller faktisk kun en lille del af den lille by. Forbi teltpladsen, markerne, gynger, legepladser, osv. Ingen af os talte særlig meget, jeg tror vi udnyttede tiden til at få tømt hovedet (og styr på maven). Jeg fik taget nogle billeder (med mobilen - undskyld for den dårlige kvalitet), så here goes, Gå tur i Sønderjylland. (Og kat der putter - den er sød).







2 kommentarer:

  1. super sød blog du har!
    I øjeblikket har jeg en giveaway kørende på min blog og jeg tænkte at den måske var noget for dig. Jeg håber virkelig at du har lyst til at være med, her er et link: http://innocentcherry.blogspot.com/p/giveaway.html

    Knus Innocent Cherry.♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord.
      En giveaway siger man aldrig nej til, jeg skal nok kigge forbi.

      Slet