lørdag den 3. marts 2012

Ugler

Jeg er meget glad for ugler. Jeg ved ikke hvorfor, men de er så fine.

Jeg er så glad for dem at jeg planlægger at få tattoveret en ugle, og jeg ønsker mig faktisk også en udstoppet ugle. Jeg er overbevist om at en udstoppet ugle ville gøre min lejlighed lidt federe.

Jeg ejer selvfølgelig også et par ugle-ting. Og jeg håber at kunne udvide samlingen snart.
 


Jeg fandt denne dejlige "bamse" (det er vel ikke rigtig en bamse, når der er ris i røven?) i Netto, den kostede kun 39 kroner. Jeg gik i "ugle-koma" og købte ham (ja det er en ham) med det samme. Han står i mit vindue og han er herlig.Han hedder Birger. 


Jeg var i London for en måneds tid siden. På Borrough Market (bedste mad marked nogensinde) har de al slags mad, smagsprøver, osv. Det bedste ved markedet er at maden ikke kun er lækker, tit er maden også virkelig flot. Jeg er ikke sikker på at disse kager er et æstetisk mesterværk, men de er søde, og det er ugler - det er nok til mig! 


 Denne halskæde fandt jeg på et marked i Rom. Jeg forelskede mig i den med det samme, og ville sikkert have betalt hvad som helst for den. Men min jyske krejlermentalitet fik overtaget, og jeg pruttede om prisen. Så for 5 sølle Euro fik jeg denne dejlige halskæde. Jeg bruger den meget tit, og jeg elsker den. 


Denne ring fandt jeg på samme marked. Den er desværre gået i stykker, men den er også bleve brugt flittigt. Og helt ærligt, til en Euro så kan man ikke forvente meget mere. Jeg gemmer den dog stadig. Både fordi den er så fin, men også fordi jeg håber at kunne reparere den, eller lave den om til en halskæde. 

3 kommentarer:

  1. Ej hvor fint. Elsker også ugler :)

    SvarSlet
  2. Elsker din "ris-i-røven-bamse" ;)

    SvarSlet
  3. Birger er også lidt en helt herhjemme :)

    SvarSlet