mandag den 26. marts 2012

Tag dig sammen, Heidi!

Jeg er blevet til en dum dum kliché.

Jeg er rastløs, men har ikke lyst til at lave noget.
Jeg er sulten, men jeg spiser ikke.
Jeg er træt, men jeg sover ikke.
Jeg ryger alt for meget, men jeg har ikke tænkt mig at skære ned.
Jeg er (uden pis) begyndt at tænke: Verden er et ondt ondt sted.
Jeg er så flov over mig selv for tiden. Og jeg ved godt at det hele bunder i, at min selvtillid/stolthed har fået et voldsomt slag for meget kort tid siden. Jeg ved godt at det hele bunder i kærestesorg, et knust (og jeg mener et knust) hjerte, og en fundamental tvivl på mig selv, som ikke vil gå væk igen.

Jeg har det af helvedes til, af helvedes til. Men jeg skal tage mig sammen.
Jeg vil ikke være en kliché. Jeg vil ikke frygte at rende ind i ham længere. Jeg vil ikke være hende taberen med det knuste hjerte.
Men det er hende jeg er. Jeg synes alt er rigtig hårdt lige nu. Opvasken har stået i halvanden uge (jeg spiser så ikke særlig meget, så stor er den ikke). Men jeg kan ikke overskue det.
Jeg var stolt af mig selv igår - jeg fik endelig støvsuget og vasket tøj.
Jeg tager til timerne på uni, men jeg hører ikke efter.

Jeg er nødt til at tage mig sammen.
Jeg er nødt til at indse at det her ikke er min skyld.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad jeg kunne have gjort, eller ikke have gjort. Jeg kan ikke lade være med at give mig selv skylden. Jeg bebrejder ham ingenting. I stedet prøver jeg at finde fejlene hos mig.
Men jeg kan ikke finde dem.
Og jeg glæder mig til den dag hvor jeg indser, at jeg ikke kunne have gjort noget anderledes, at alt jeg gjorde var pisse godt, det var bare ikke godt nok til ham.

Sådan noget fucking lort!

Og undskyld for det sure opstød, men når man skælder sig selv ud, hjælper det at have det på skrift.

1 kommentar:

  1. Du er IKKE en kliché og du er IKKE en taber!
    Det er vidst det sidste man kan kalde dig!
    Du er et menneske.. Et varmt et af slagsen, som desværre har fået sit hjerte og sine drømme knust, men som alligevel er så super stærk, at lade folk læse med om hvad du føler.. Så mange mennesker føler samme smerte, men mange tør ikke fortælle det, "for det er jo flovt!"
    Gu' fanden er det ej.. Alle har haft et knust hjerte, og det er ALDRIG flovt.. Det er det der viser vi er menneskelige..
    Føler så slemt med dig smukke.. Og du må ikke tro du er, alt det du tror du er for tiden.. For jeg har kendt dig længe nu, og kan skrive under på du er en ener! Og ingen af de overnævnte ting, passer som titel på den Heidi jeg kender!

    Elsker dig! Og er her for dig!

    SvarSlet