torsdag den 8. marts 2012

Shopping, Musik og Veninder

Jeg vil på forhånd undskylde for længden på dette indlæg. Men i slipper ikke, jeg har en del at sige/vise jer.

For et par dage siden gik jeg en tur på gågaden, jeg var på jagt efter en t-shirt, jeg fandt ingen, men jeg fandt nogle andre ting.


Jeg elsker ringe! Jeg har en ring jeg altid går med (jeg fik den af min kæreste, den har kostet noget der ligner 5 kroner, og var egentlig ment som en joke, men jeg går trofast med den hver dag). Jeg har ringe i alle mulige afskygninger. Og samtidig har jeg fået de sødeste ringholdere fra Inspiration. Det er alle mulige dyr, og ringene sidder så på halen, de er så fine (billeder kommer en anden dag).
De her smykker fandt jeg henholdsvis H&M og Gina Tricot. Som i allerede ved er jeg vild med ugler, og da min anden uglering er i stykker, synes jeg dette køb var mere end fair. Den kostede 50 kroner i Gina Tricot. Den store turkise ring fandt jeg H&M. Jeg har længe ledt efter sådan en ring, men har kun kunne finde dem i guld, eller også var de for små. Nu fandt jeg ringen, og jeg er allerede helt vild med den. Den kostede vist 40 kroner, og det er jo praktisk talt ingen penge.
De tre små ringe er et sæt, men kan sagtens bruges hver for sig. Jeg synes de var så søde og de kostede kun 50 kroner i H&M, så de kom hurtigt med hjem.
Armbåndet er jeg helt vild med, når jeg endelig har armbånd på, har jeg altid mange på. Her får jeg det hele i et armbånd, det kostede også kun 50 kroner i H&M - jeg var ellevild den dag.


I skulle lige have chancen for at se dem bedre. 


Jeg har rigtig mange sko, ikke så mange stilletter, til gengæld er jeg dækket ret godt ind i støvle og sneaker sektionen. Jeg har altid elsket de helt enkle kanvassko, for de passer til alt. De kan sagtens bruges til en kjole, jeans og leggins. Jeg faldt for dem her udelukkende på grund af farven. Jeg er meget glad for rød (og er faktisk på jagt efter en rød forårsjakke), så beslutningen var ikke svær.
Skoene er fra H&M og kostede kun 80 kroner. Jeg har købt sko i H&M før, og kvaliteten er altså ikke dårlig. Jeg glæder mig til foråret rigtig kommer, så jeg kan vise dem frem.

Nu til musikken.
Jeg ved godt at Florence+The Machine ikke ligefrem er ukendte. Men de er så fantastiske at jeg bliver nødt til at skrive et par ord om bandet.
Det var et af de bands jeg bare faldt over. Jeg så en genudsendelse af et eller andet awardshow for et par år siden, og de løb med mange af priserne. Men jeg vidste ikke hvem de var - så det gjorde jeg noget ved.
Jeg ejer nu alt de nogensinde har lavet (tror jeg), og der er intet at sætte en finger på. De er fantastiske, og kører i baggrunden lige nu.

Deres nyeste album hedder Ceremonials og er fuldstændig eminent. Den første single derfra hedder Shake it Out, som i sikkert allerede har hørt, men nu får i den altså igen.


I skrivende stund er jeg egentlig også i gang med at pakke. Jeg skal til Århus og besøge en veninde jeg ikke har set i ... Jeg ved ikke hvor lang tid, men mit bedste bud er 100 år.
Jeg har absolut ingen idé om hvad vores planer er, men vi skal hygge, sladre og skråle med på noget Panic at the Disco (hvis du ikke kender dem, er det et stort tab for dig). Jeg forestiller mig lange nætter og god gedigen tøsehygge. Og jeg glæder mig.


Det er ikke ligefrem det bedste billede af nogen af os, og det er vildt gammelt, men det er det med mest historie. Fik jeg sagt jeg glæder mig? 

Ser du ligeså meget frem til weekenden som jeg gør?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar