fredag den 23. marts 2012

Helt selv.

Jeg vil gerne undskylde for stilheden på bloggen.

Som i har kunne læse er min kæreste gået fra mig, og jeg har ærligt talt haft det af helvedes til.
Jeg forsøger at hive mig selv op igen, men det eneste jeg kan tænke på, er hvad jeg ville lave hvis jeg var sammen med ham. Små stik rammer mig hver dag, som: "Det her er sjovt, det ville jeg skrive til ham, hvis ..."

Jeg har lyst til at ringe til ham hver dag og hele tiden, men jeg er nødt til at lade være. Jeg kommer kun ud fordi jeg ved at jeg på den måde, i et par timer, kan tænke på noget andet.

Morgenerne er de værste. Det er som om jeg glemmer, hvad der er sket i løbet af natten, og når jeg vågner rammer det mig igen, og jeg ved at jeg skal kæmpe mig igennem endnu en dag.

Jeg kan ikke læse, min yndlingsting, det flyder sammen for mig. Jeg stirrer bare rigtig meget på fjernsynet, men jeg følger ikke rigtig med.
Jeg vil så gerne have ham ved siden af mig, fortælle ham at jeg altid har troet på ham, aldrig tvivlet, altid elsket ham. Fortælle ham at det er normalt at følelser ændrer sig, man flyver ikke på en lyserød sky igennem et helt forhold, at jeg ikke er sur på ham, jeg bebrejder ham ingenting.
Jeg ved godt det ville være nemmere, hvis jeg bare kunne være sur. Men det kan jeg ikke. Jeg har ikke noget at være sur over.
Jeg vil så gerne tale med ham, selvom det ikke hjælper, jeg vil så gerne se ham, selvom det ikke hjælper. Men jeg lader være. Både fordi jeg ikke vil være den irriterende eks der ringer og skriver hele tiden, selvom han siger han er der for mig. Jeg er nødt til at arbejde med mig selv, hvis jeg virkelig skal til at være selv fra nu af, så skal jeg lære det uden ham. Samtidig tror jeg det er vigtigt at han også er selv, helt selv - ikke for at han skal savne mig, men han skal også arbejde med sig selv. Det skal vi begge.

Jeg kan ikke love regelmæssige opdateringer i et stykke tid, jeg har det ikke godt - og jeg har ikke lyst til at belemre jer, ham, eller nogen andre for meget med det.
Det skal handle om mig nu, og det må jeg hellere gøre alene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar