mandag den 27. februar 2012

Oscar Night - The Aftermath!

Jeg faldt selvfølgelig i søvn til Oscar showet (som altid), men jeg har dog fundet ud af hvem vinderne var i de forskellige kategorier, og jeg har selvfølgelig et par kommentarer.

Bedste kvindelige hovedrolle gik til Meryl Streep, for Iron Lady.
Jeg har endnu ikke set filmen, både pga. de mange dårlige anmeldelser (her i blandt min kærestes), men også fordi jeg ikke har haft tid.
Jeg synes det er vildt at en film der har fået så dårlig en modtagelse, kan vinde en Oscar - men i alle anmeldelserne står der jo også at Meryl Streep (som altid) er vildt god. Og alene af den grund vil jeg alligevel se filmen snarest.

Se traileren til Iron Lady her:



Prisen for bedste film gik, ikke overraskende, til The Artist (en af årets mest hypede film), jeg har endnu ikke set filmen, men jeg vil gerne.
Selvom den netop har vundet for bedste film, er jeg nemlig endnu ikke helt overbevist om, at en stumfilm kan fungere den dag i dag. Men jeg er dog så fascineret af den verden det virker til at der bliver skabt, så jeg glæder mig helt vildt alligevel.

Se traileren her:
 

En af de andre nominerede til Bedste film var Extremely Loud and Incredibly Close, en film jeg ved er god. Man følger en dreng på 11-12 år som mister sin far d. 11. september. Drengen har autistiske træk og hans far var en af få, der kunne få ham ud af sin skal.
Efter farens død bliver alt en del sværere for drengen, særligt fordi hans far altid sendte ham ud på missioner - for hvad skal han nu lave?
Max von Sydow var også nomineret for sin rolle i filmen (bedste mandlige birolle), men tabte til Christopher Plummer der vandt for sin rolle i Beginners. Jeg har ikke set filmen, men Plummer må klare sig rigtig godt, ellers var det ikke muligt at slå Max von Sydow, som er eminent i Extremely Loud and Incredibly Close.

Se traileren her:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar