torsdag den 23. februar 2012

Den søde ventetid..

Jeg elsker bøger, og jeg elsker at få nye bøger.

Nu har jeg lige bestilt 5 nye fra Amazon, og jeg ved godt at der kan gå op til 10 arbejdsdage før de dukker op, men allerede nu glæder jeg mig helt vildt, og kan slet ikke vente.

Bøgerne jeg har bestilt er godt nok til studiet, men jeg glæder mig ikke mindre af den grund - særligt dette semester.
Hvert semester har vi et kursus der hedder Litteratur og kulturhistorie (eller bare kollokvier). Kurset går ud på at vi har to vejledningstimer i starten af semestret, derefter vælger vi ti bøger fra den givne periode og så gælder det ellers om at læse, og helst finde en sammenhæng i temaer, motiver eller samfundskritik.
Dette semester er perioden 1900 før 1960 og 2000 efter 1960. For første gang har jeg haft svært ved at vælge kun ti værker - det lykkedes dog til sidst, og nu kan jeg nærmest ikke vente med at komme igang.

Jeg skal læse ti rigtig gode værker, nogle har jeg læst før, og glæder mig til at genlæse, andre har jeg kun hørt gode ting om, og andre har jeg bare altid haft lyst til at læse. Jeg tror bestemt ikke det bliver svært at forberede sig til denne eksamen, for en gangs skyld.

Min liste lyder således:

Et drömspel af August Strindberg
The Wasteland af T.S. Eliot
Fiktioner af Jorge Luis Borges
Lolita af Vladimir Nabokov
The Catcher in the Rye af J.D. Salinger
Konfrontation af Klaus Rifbjerg
100 years of Solitude af Gabriel Garcia Marquez
His Dark Materials, trilogien af Philip Pullmann
Who's afraid of Virginia Woolf
Extremely Loud and Incredibly Close af Jonathan Safran Foer

Igen, jeg glæder mig helt vildt til at læse dem, og jeg glæder mig mindst lige så meget til at fortælle jer, om mine forventninger bliver indfriet, og ikke mindst hvordan det går til eksamen.

3 kommentarer:

  1. Hej, rigtig fin blog :) Kig forbi min blog hvis du får lyst, deltag evt i min giveaway på Linebiine.blogspot.com :)

    //Linebiine

    SvarSlet
  2. Ej det lyder rigtig spændende:)
    Kig endelig forbi min blog hvis du har lyst?
    Kh Barbara:)

    http://barbara-studio54.blogspot.com/

    SvarSlet
  3. LineBine:
    Tak skal du have, jeg kigger forbi snart :)

    Barbara: Jeg glæder mig også helt vildt, kigger forbi snarest :)

    SvarSlet