onsdag den 29. februar 2012

Amazon - My love!

Jeg har fået mine bøger fra Amazon!

I går fik jeg endelig hentet de bøger jeg har bestilt.
5 styks røg direkte hen på boghylden, og jeg glæder mig!

De fem bøger er:

Extremely Loud and Incredibly Close, af Jonathan Safran Foer.
Bogen er netop blevet filmatiseret, og den var også nomineret til en Oscar - nu skal jeg læse den - jeg forestiller mig en weekend i sengen med Chai te, tæpper og alt for mange puder.

Fiktioner, af Jorge Luis Borges.
Borges er en meget anset forfatter, i hvert fald på litteraturvidenskab. Han skriver om stort og småt, på måder der aldrig er set før eller siden. Du kan ikke forstå Borges uden et tæt venskab med Google, for hans tekster er fyldt med henvisninger til andre tekster. Jeg glæder mig til at finde ud af om jeg kan forstå ham, og hvis ikke andet kan jeg underholde mig selv, med min egen dumhed.

The Wasteland, af T.S. Eliot.
Bogen jeg har købt er egentlig en samling af Eliots digte, men jeg glæder mig mest til at læse The Wasteland - både fordi jeg skal bruge det til eksamen, men også digtet er blevet anbefalet til mig, og fordi alt hvad jeg tidligere har læst af ham har været fantastisk. Og jeg er ellers ikke kæmpe fan af lyrik.

The Catcher in the Rye, af J.D. Salinger.
Ja, jeg ved godt at det er en smule skandaløst at jeg som selvudnævnt litterat ikke har læst denne bog endnu. Den var en af de vigtigste bøger i 60'erne i USA, og forfatteren forsvandt fra radaren kort efter udgivelsen. Jeg glæder mig til endelig at kunne snakke med når bogen nævnes, i stedet for bare at nikke dumt.

Who's afraid of Virginia woolf, af Edward Albee.
Stykket er verdenskendt, og lavet til film, og opføres stadig verden over. Jeg glæder mig til at læse det, og ikke kun se diverse scenografer/instruktørers versioner, men i stedet selv prøve at tolke på forfatterens intentioner.

Fik jeg sagt at jeg glæder mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar